The method behind Agro Food Park's Incubator
In the Incubator, Food & Bio Cluster Denmark is working to create the best possible environment for start-ups - and it is working!
This article is in Danish, but we offer you an English summary here:
Team Leader and Site Manager Kathrine Vejgaard Stage from Food & Bio Cluster Denmark is interviewed. She explains that their most important tool is to meet the start-up on their level. That means no use of "one size fits all"-models, but instead to only offer individual guidance. Not two start-ups are the same, so to her it does not make sense to treat them like they are. To her, their job as consultants is to help the start-up to grow: From idea to start-up, then to scale up and at last to growth. Key words to them are business development, financial planning, guidance in soft funding and finally access to their impressive network. With this approach they successfully help start-ups to grow.
”Vi arbejder jo med udgangspunkt i, at vi vil gro vores egne iværksættere, der kan blive en værdifuld del af erhvervet og til sidst vokser fra deres skrivebordsplads og overtager et kontor i stedet. Så selvom det er trist, at en virksomhed som tracezilla flytter herfra, så er det jo en ægte succeshistorie!”
Sådan siger Teamleader og Site Manager fra Food & Bio Cluster Denmark Kathrine Vejgaard Stage om, at iværksættervirksomheden snart flytter ud af inkubatoren. Smilet er stort og øjnene lysende, når hun fortæller om tracezillas eventyr i Inkubatoren i Agro Food Park, og CEO i tracezilla Katrine Søndergård gengælder begejstringen.
”Tracezilla havde slet ikke udviklet sig så hurtigt, som det har, hvis vi ikke havde været en del af Inkubatoren i Agro Food Park,” fortæller Katrine Søndergård.
Modellen ovenfor demonstrerer princippet bag Food & Bio Clusters tilgang til arbejdet med startups.
Tager udgangspunkt i den enkelte startup
Men hvorfor fungerer Agro Food Parks og Food & Bio Cluster Denmarks inkubationsmiljø så godt? Ifølge Kathrine Vejgaard Stage handler det om, at Food & Bio Cluster Denmark ikke går til arbejdet med en idé om, at én model kan bruges på alle startups:
”Der er ikke to startups, der er ens. Iværksætterne har forskellige baggrunde og kompetencer, og der er stor forskel på, hvilke elementer eller hvilken fase i forretningsudviklingen, der udfordrer virksomheden.”
Læs om tracezillas vækstrejse i Inkubatoren her
Derfor tager Kathrine Vejgaard Stage og hendes kollegaer altid udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov, når de rådgiver dem.
”Nogen får til opgave at udfylde en forretningsmodel helt fra bunden i det kendte Business Model Canvas. Andre har helt styr på denne del, men derimod mangler hjælp til at sætte gang i noget soft-funding,” fortæller hun.
Ikke noget facit
Katrine Søndergård nikker anerkendende til Kathrine Vejgaard Stages forklaringer.
”Vi har ikke fået leveret en opskrift, hvor vi SKAL gøre sådan og sådan. Vi har hele tiden haft Kathrine (Vejgaard Stage, red.) som en ressource, vi kunne søge individuel sparring hos – eksempelvis om økonomi og planlægning,” uddyber Katrine Søndergård.
Derudover fortæller Katrine Søndergård, at tracezilla har nydt godt af at være i et miljø med andre startups også:
”Der kommer flere relevante gæster på besøg, der er flere at sparre og udveksle idéer med, ligesom vores netværk også bliver udvidet. Og så er det jo også bare spændende at følge andre iværksættere inden for samme branche på tæt hold!”